Jeg beder dig om at følge husreglerne – det sikrer en optimal træningsoplevelse for alle. Har du spørgsmål til nedenstående står jeg altid til rådighed.
OPFØRSEL
- Jeg ønsker, at alle skal have en god oplevelse, når de træner hos Coach-Fitness. Derfor forventer jeg en positiv omgangstone med respekt for hinanden.
- Personalets anvisning skal til enhver tid følges og står ikke til diskussion.
- Trusler og vold medfører, at du bliver bortvist og udelukket fra Coach-Fitness.
- Det er ikke tilladt at udøve privat virksomhed i Coach-Fitness.
BEHANDLING AF UDSTYR
- Udstyret skal behandles med respekt og må kun benyttes til de øvelser, det er beregnet til. Håndvægte skal have gulvkontakt, før man slipper.
- Husk altid at lægge udstyret på plads efter brug.
- Maskiner skal rengøres efter brug.
BEKLÆDNING
- Du skal være iført træningstøj og rene sko. Træning i udendørssko, bare tæer eller strømpesokker, arbejdstøj og cowboybukser er ikke tilladt.
- Det er ikke tilladt at træne i bar overkrop, og hvis du ønsker at træne i undertrøje, skal den dække brystkassen
- Det er ikke tilladt at træne kun iført sports-bh som eneste overdel
- Det er ikke tilladt at opholde sig i centret med rygmærke eller banderelateret tøj
FAMILIE, VENNER & BØRN
- Der er kun adgang for kunder/medlemmer i træningsarealer og omklædningsrum.
- Familie og venner, som ikke er medlem, er velkommen til at opholde sig i ”forrummet”.
- Børn under 8 år må ikke træne eller opholde sig i træningsarealerne.
- Babyer kan medbringes i lift, hvis lifterne ikke er til gene for andres træning.
MUSIK / MOBIL
- Hvis du vil høre anden musik end den, der spilles i centeret, skal du benytte høretelefoner. Du må ikke spille musik via højtaleren på din telefon el. lign.
- Mobilsamtaler skal begrænses og foregå i ”forrummet”
- Det er ikke tilladt at tage billeder eller filme andre medlemmer i centret uden deres samtykke.
DOPING
- Doping accepteres ikke. Såfremt du bliver testet positiv, vil du blive bortvist fra Coach-Fitness.
- Salg af doping i centret medfører politianmeldelse.
ÅBNINGSTIDER
- Vores åbningstider skal overholdes. Det betyder, at centret skal forlades ved lukketid.